Standerhejsning lørdag den 16. april 2016

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Standeren på plads

Cirka 35 medlemmer var mødt frem til en lidt kold, våd og blæsende start på sæsonen 2016 lørdag den 16. april. Formand Stig var travl optaget af at hjælpe dykkere i havnen så næstformand John holdt velkomst talen. John var inde på, at der er blevet foretaget en del forbedringer såvel inde som ude. Havnens pæle og broer er blevet efterset og arbejder forgår netop nu. Inde er den største fornyelse indretning af ny sejlerstue til egne medlemmer og gæstesejlere i de tidligere butikslokaler. John rettede en stor tak til alle, der har hjulpet med arbejdet. Det er blevet et flot lokale, som vi er sikker på, specielt gæstesejlere vil tage godt imod og dermed gøre Hals havn endnu mere attraktiv. John nævnte, at foreningens nye hjemmeside snart udkommer og at det i den forbindelse er muligt, at tilmelde sig klubbens nyhedsbrev, der erstatter klubbladet. Pr udvalget øver sig i den kommende tid på at skrive indlæg på siden. John mindede om, at der i løbet af året holdes en række arrangementer som medlemmer forhåbentligt slutter op omkring, herunder de ugentlige kapsejladser. Klubstanderen blev hejst under afsyngning af Blæsten går frisk over Limfjordens vande. Herefter blev den nye sejlerstue indviet og alle fik pølser og en øl. Alle ønskes en god sejlsæson 2016.

Category: Bestyrrelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *